Kollegaerne begyndte så småt at dukke op - mennesker som han kendte så godt. Eller gjorde han? Flere af dem havde han arbejdet sammen med de sidste 4 år - her hvor de mødtes nat efter nat. Men hvad vidste han i grunden om dem? Ikke ret meget - det var sjældent de talte sammen om private ting - passede bare hver især deres arbejde.
Han satte sig på sin plads, gned sine øjne og gik igang med at sætte skruerne i de elementer som lå foran ham. En stol skramlede overfor ham og han kikkede op - hvem var nu det?
"Hej, jeg hedder Lisbeth" kom det fra den unge pige, som stod overfor ham. "jeg skal sidde her, bliver det sagt", sagde hun og smilede.
"Davs - jeg hedder Henrik" sagde han og rakte hende hånden. Hun ser da godt ud, tænkte han og betragtede hende mere indgående. Hun var høj, havde halvlangt, mørkeblondt hår og blå, skinnende øjne.
"Har du arbejdet her længe ? " spurgte hun lidt efter. "Længe som længe" svarede han " - jeg har været her i 4 år - men det kan sommetider godt føles længere". ."Nå, hvorfor det ? " Hun bøjede sig frem og støttede hovedet med sine hænder. "Er du da ikke glad for at være her ? " . "Jo da - selvfølgelig er jeg det. Det er en god arbejdsplads, men jeg er ikke så vild med natarbejdet. Men der er gudskelov kun 1 måned tilbage, så skal jeg på fast daghold og det glæder jeg mig til, kan du tro" sagde han og smilede til hende.
"Ja, så er det jo et kort bekendtskab vi to får" grinede hun. "Jeg skal være fast nat - jeg har ikke noget imod det og så giver det jo også lidt ekstra i lønningsposen - og det kan jeg godt bruge for...." Hun blev afbrudt midt i sætningen, da værkføreren kom hen til hend... Les hele novellen
